Udsigten er et populært sted for afholdelse af bryllupper og andre store fester, da Udsigten har en fantastisk beliggenhed med panoramaudsigt over Sejerøbugten og masser af natur.
Udsigten byder også på gode faciliteter og ikke mindst mange overnatningsmuligheder for gæsterne.
Festlokalet er meget handicapvenligt og alle værelser er allergivenlige.
Fra selve festlokalet, som rummer op til 120 gæster, er der udsigt ud over Sejerøbugten. Foran festlokalet er en stor terrassen hvor udsigten kan nydes, ja måske velkomstdrink, kaffen og drinks skal nydes der.
Når festlokalet lejes, kan der tilvælges en masse tilvalg som f.eks.:
Fadølsanlæg, bar og barmøbler, stofduge og servietter, flot lofthængt dekoration (vælg mellem lyskæder, tyl eller flag), æresport og meget mere.
Udsigten formidler kontakt til erfarent og huskendt køkken- og serveringspersonale.
Specielt ved bryllupper
Der tilbydes mulighed for vielse på selve Udsigten, hvor panoramaudsigten over Sejerøbugten og Odden kan nydes.
Fest, overnatning og morgenmad
Der er mange, der benytter sig af lejligheden til at holde fest på Udsigten og tilbyde gæsterne at overnatte og slutte festen af næste morgen, med morgenmad på Caféen og herfra naturligvis også nyde panoramaudsigten over Sejerøbugten og Odden.
Når festlokalet lejes til fest, overtager man lokalet dagen forinden fra kl. 10.00 og afleverer det dagen efter festen senest kl. 15.00. Det vil sige 3 dage, så der er god tid til at forberede det hele til festen og stille og roligt få ryddet op dagen efter.
Pris
Prisen for at leje lokalet disse 3 dage er pt. 10.500 inkl. slutrengøring, affaldsordning og miljøafgifter, plus 35 kr. pr. person. Hertil tillægges el-/vandforbrug og i perioden 1/9 - 31/5 varme.
Forespørgsler omkring udlejning bedes ske på mail info@udsigten-odsherred.dk eller på tlf. 51 95 55 70 med oplysning om festens anledning, antal deltagere (maksimum 120 personer), samt hvor mange sengepladser, der forventes at blive brug for. Festlokalet og overnatningsfaciliteterne fremvises efter forudgående aftale.
Håber Udsigten skal danne rammerne for din/jeres næste fest.